Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag

søndag den 23. november 2014

Broderi set med nye øjne

Det er altid en udfordring at tænke gammelt håndværk i nye rammer. Jeg glædes altid over, når jeg ser andre få de gode ideer og nytænke de håndværksmæssige fag og gøre dem "moderne" igen.

Jeg underviser i håndarbejde (grundkursus, som en del af Håndværk & Design), og har gennem mine år som lærer mødt mange elever, som ikke har et egentligt billede af, hvorfor de skal have det. 
Det kan jeg på sin vis også godt forstå - da faget, hvis det ikke nytænkes, kan være med til at opretholde alle de fordomme elever og forældre har om faget. Jeg mener, at det helt bestemt er lærerens ansvar at forny de færdigheder faget indeholder. Dette er vi også tvunget til med det nye fag Håndværk & Design. 

Hvordan kan vi gøre broderi spændende? Jeg har et par ideer og her er en af dem.

Mal en skotøjsæske, eller lave en i sløjd. Find et motiv til låget, og broder der på. 
Der er et eller magisk over æsker og at gøre de personlige er bare et plus.

Opgave: Hver elev skal male en skotøjsæske, vælge et billede og prikke huller i låget hvor der skal broderes. Der skal være ca 1 cm mellemrum mellem hullerne. Husk at alle skarpe hjørne skal prikkes, så de bliver markeret, når der broderes.

Man kan tale om farver og udtryk (BK)
Arbejde over et tema, eller lade eleverne vælge billede af interesse. Som lærer er det vigtigt at være det kritiske øje ved billedevalget, så eleverne rent faktisk kan lave det.
Æsken kan laves i træ, man kan brodere på et billedelærrede, en stoleryg... ideerne er mange.


Der bruges garn og en spids tyk nål til at brodere med. Start på bagsiden og lad et stykke snor hænge (der skal ikke bindes knude). Sy nu op og ned i kassens låg. Fra forsiden skal man sy et sting tilbage og fra bagsiden to huller frem. Så bliver der kun enkelte sting på forsiden og dobbelte på bagsiden. Når man er færdig skal man enden på bagsiden med snoren, og lade et stykke hænge. Bind nu starten af tråden og slutningen sammen.  Sådan bliver man ved, til det hele er syet.
Det er lidt tidskrævende, men resultatet bliver fantastisk!
Bedøm selv.


Nøgleringsdukker

Det går lidt sløvt med selv at få lavet de store kreative projekter, men så er det godt at jeg kan få mine skønne elever til det. Her har fantasien og opfindsomheden været i højsædet og flotte er de blevet.

Jeg lover jer at der ikke var en eneste elev, der længere syntes at håndarbejde var uinteressant og kedeligt. Alle havde stolthed malet over hele hovedet, og kunne ikke vente med at vise deres forældre hvad de havde lavet. Det er bare det bedste!


Ved denne opgave kan alle være med. Opgaven kræver få materialer, iderigdom og fingersnilde. Derudover er en limpistol også uundværligt, når det driller.

Du skal bruge: En flamingokugle, en nøglering, to lange piberensere, en masse garnrester, øjne og stofrester, bånd, knapper og lign.

Lav hul i gennem hovedet på kuglen og før den foldede piberenser igennem, så midten (der hvor piberenseren er foldet) stikker op af hovedet og sæt en nøglering i.
Nu har du en nøglering i toppen af kuglen og resten af piberenseren hænger nedenunder. Her foldes den anden piperenser rundt om, så den udgør armene. Kroppen drejes et par gange og spredes til ben.

Nu skal der foldes garn om hovedet - brug en klat lim til at sætte garnet fast. Fold også hele kroppen til med garn. Brug gerne to forskellige farver. Her skal bruges tålmodighed og fingersnilde. Det kan være en udfordring for eleverne, indtil de lige har fået fornemmelsen for garnet. Nogle skal starte forfra, men det tager de ikke skade af :-)

Nu skal detaljerne laves. Tøj, øjne skal sættes på, mund, hår og alt der kan få dem til at ligne lige det de ønsker.

Jeg har lavet disse figurer med 5 klasser, og alle har været lige begejstret for arbejdet, såå...
God arbejdslyst!

søndag den 9. november 2014

Hyggeedderkop på spind

Lille hyggeprojekt i børnehøjde.

Weekenden er brugt i det kreative værelse med drengene. Vi fik lavet en sød lille edderkop sat på edderkoppespind.

Jeg har lavet edderkoppen før (kan ses under kreativeideer øverst på siden) og få fandt vi et stykke krydsfiner, der blev savet til og slebet. Der blev banket søm i og trukket tråde på kryds og tværs. Til sidst er edderkoppen blevet sat fast.

Det er blevet til et lille fint 3D-billede til væggen.

søndag den 22. september 2013

Billeder fra børn til børn


Som en del af et kreativt forløb omkring slanger, har 3.a lavet disse fine garnslanger, der er i fuld bevægelse.
De er blevet levende, forskellige og samlet er de en dekorativ vægpynt, i form at to billeder.


Slangerne er lavet således: eleverne har skåret slangeformen ud i pap, efter en skabelon, nu det skulle være til et fællesbillede, så de ville syne ens i bevægelsen. Så er der kommet malertape under, for at give en ujævn overflade. Efterfølgende har de viklet garnrester omkring, efter eget valg. En limpistol er nødvendig ved start og slut af en farve. Som øjne er der brugt knapper.
De er limet på et sortmalet lærrede (to stk). Jeg har sørget for placeringen af slangerne. Så de peger den samme vej og blandingen af farverne er harmonisk.



Nålefiltet alfabet til 0. klasserne

4.b har arbejdet med uld, filt, nålefilt og kartet. En af opgaverne var at nålefilte et bogstav, til et fællesbillede.
Det er blevet til dette farverige og stoflige alfabet, som hænger i vores indskolingshus, til brug og glæde for de mindste. Billedet måler ca 1,30 meter x 2 meter, og hænger for enden af en gang.



tirsdag den 30. april 2013

Flere nøgleringsfigurer


Så er der kommet lidt flere figurer til samlingen... Batman, Ninja og en mumie...






fredag den 26. april 2013

Mere end bare garn

Da jeg var i Berlin, så jeg på et marked, nogle sjove og fine nøgleringsdukker i alle afskygninger. Der var både Batman, en engel, Spiderman, bondekone... og mange flere. Jeg fik smug fotograferet nogle af dem, til mig elektroniske hukommelse.
I dag var så dagen, hvor det skulle prøves af, og her er resultatet.
Den er blevet ret stor, men bortset fra det er den lige, som jeg gerne ville have. Det bliver et sidste projekt for mine håndarbejdselever i 4.b. Jeg skal også lige have lavet en drengeudgave - og den skulle gerne være lidt mindre. For hvis denne dukke skal være i et nøglebundt, ja så kan nøglerne kun være i hånden.... ikke plads andre steder.

Lille detalje... kom til at klippe håret for kort i den ene side, og derfor fik hun page. Lige pludselig havde jeg lavet en af mine søde veninder. Ligner hende ret meget, bare med mindre hoved i virkeligheden! hi- hi...

Jeg har brugt en flamingokugle til hoved, piberensere til krop, bomuldsgarn, limpistol og pynt... Det er bare det.