Viser opslag med etiketten Sten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sten. Vis alle opslag

torsdag den 31. juli 2014

Sommerhygge med at male på sten


En af sommerens skønne aktiviteter, også med børn, er at male på sten.
En tur ved stranden og finde de helt rigtige sten, og så lade fantasien tage over.

I år blev det bl.a. til en haveorm. Det er seks sten som er dekoreret med pink og lyserøde farver og mønster med lidt sort på. En af stenene blev til hovedet, som fik limet et par stenøjne på. Den ligger nu og pynter hjemme i mit bed i haven. Lidt diskret og så alligevel til at få øje på.



En af mine drenge fandt denne hvide sten, og syntes straks at den lignede et øre. Vupti... ja, formen passede til et øre, kunne vi se efter jeg havde tegnet det.
Alle stenene har fået en gang klar lak, så de bedre kan holde til at ligge ude i det danske vejr.



søndag den 3. marts 2013

Malede sten

 Weekend workshop
Jeg har i dag afholdt workshop for nogle af instruktørerne i 4H. Det at kunne glæde og inspirere er helt optimalt, en skøn dag! Det at male på sten er umiddelbart "lige ud af landevejen", og så alligevel...
Jeg havde lavet en del forskellige foreslag til hvad man kan få steene til at udstråle. Herunder er et lille udvalg.


 De er malet med almindelig akrylmaling og detaljerne med tusser. Posca tusser er de bedste, men almindelige sprittusser kan også bruges. Der er brugt limpistol til at lime piberensere, garn og øjne på.
Hvis du gerne vil booke mig til en workshop - send mig en mail!




Herunder er nogle af de fine sten, som kursisterne fik lavet. 




tirsdag den 5. juni 2012

Mega hæklede sten


TÆNK STORT...
Jeg har før vist sten med hækling omkring. Dem har jeg liggende i min vindueskarm. Nu har jeg gjort det igen, bare i stor størrelse. Håber at min farmor ikke vender sig i graven, men glæder sig over at jeg har brugt noget af hendes fine hæklede duge, til at pynte foran min hoveddør.
De er samlet i bunden med en elastik, som er bundet. Dvs. de kan meget let tages af og vaskes, som nok bliver nødvendigt, når vejret har svinet dem til.
- Jeg har en meget tolerant mand, som acceptere alle mine skøre påfund.

søndag den 18. marts 2012

Snegle


Er igen blevet inspireret af billederne på pinterest - har så lavet min egen udgave af stensneglene.

Lidt halvtykt ståltrå er viklet om en fin sten og endt i en hals. Sneglen har fået følehorn af et lille stykke ståltråd, sat i klemme for enden af halsen. Børn kunne godt være med. Lad dem finde deres egen sten og selv vikle ståltråd omkring. Følehornene kan de få hjælp til. Vores drenge har dagligt en håndfuld med hjem. De mener, at sten kan man aldrig få for mange af...