Det er så hyggeligt, og får mig til at tænke tilbage til 70'erne, min ungdom og Bo Bedre/Ikea fra dengang.
Nu er de her igen, hængepotterne/hængeplanterne.
Når man nu kan selv, så er der ingen grund til at købe sig til det man gerne vil have.
Jeg har bundet og samlet potteophæng, fundet et par potter og købt et par grønne planter til disse.
Snoren er tyk murersnor købt i Jem og Fix.
Så har jeg klippet 8 lige lange snorer ca. 1.5 meter stk. Jeg er startet i toppen med at binde løkken til at hænge potten i. Så har jeg bundet en knude med to snorer, fire gange. Så alle snorerne sidder sammen to og to. Det har jeg gjort igen, men nu forskudt, så snorerne bindes sammen med ny snor. Fire knuder igen. Dette har jeg gjort tre gange, og afsluttet med en samlet knude til bunden af potten, og så klippet det resterenede af.
Snorerne/ophænget passer til alle potter. Den giver sig i forhold til størrelsen af potten.
Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag
søndag den 24. april 2016
onsdag den 20. april 2016
Beton til haven
Jeg har leget lidt med beton. Det er ikke nemt, hvis man ikke har styr på det med betontyperne og er tålmodig nok med tørretiden.
Men her er to af de små men smukke have skulpturer jeg fik lavet.
Men her er to af de små men smukke have skulpturer jeg fik lavet.
Disse er støbt i to glaskugler til lamper. Denne slags lamper som er drejet op i loftet eller på væggen. Jeg har købt kuglerne i en genbrugsbutik. De er blevet fyldt med fin beton og efter en uges tørretid har jeg smadret glasset og kuglerne er kommet frem. Efterfølgende har jeg slebet med groft sandpapir. Nu ligger de til tørre og skal have en tur med fint sandpapir efterfølgende.
Husk: smør glaskuglen med madolie inden du støber.
søndag den 12. april 2015
Pileflet
Der er ikke et øje tørt! Jeg har for første gang flettet i frisk pil, og sat i krukker. Nu mangler jeg bare at de plantede pil skal vokse og sætte skud. En svær ventetid.
Jeg har fået en masse forskellig slags pil (mod selv at klippe dem ned) fra min svigermors veninde.
Pilen har stået i vand en lille måned, så der er kommet små skud nederst på pilen.
Så har jeg lånt en bog på biblioteket, omkring flet i frisk pil, til krukker. Jeg synes de er blevet ganske fine. Her er nogle af resultaterne.
En lille krukke med flettet pil i en cirkel, en samlet ring i en stor potte og en bundet ring af korte tykke stykker pil.
Derudover har jeg lavet en pil-tippi, flettet (normal flet) stammer af pil, der ligner træer.
Skønt materiale at arbejde i og smukt at se på.
Sol, varme og sommer kom!

fredag den 10. april 2015
Fugle-foder-fugle...
En mælkekarton males (mat maling dækker mest og hæfter bedst). Når den er tør tegnes hul til maven og vinger, og derefter skæres op med en hobbykniv. Øjne og næb limes på og så skal der findes en pind, så fuglene har noget at sidde på når der skal spises. Der kan nu fyldes foder i "fuglen". En ståltråd puttes igennem toppen så den kan hænge. Den hænger bedst op ad en mur.
tirsdag den 12. august 2014
Havestjerner
Har lige afprøvet denne ide fundet på Pinterest - stjerner på græsset.
Jeg har lavet en stor skabelon og fundet spraymalingen frem - super fedt synes jeg det er og anderledes.
Det skal helt sikkert bruges næste uge hvor min mand og jeg holder stor havefest.
- hvis der nu sidder nogle øko-miljø-natur-freaks og læser dette, så nej det er nok ikke skide smart i forhold til miljøet osv. Men det går sku nok...

- kan dog være lidt udfordrende når det blæser...
Jeg har lavet en stor skabelon og fundet spraymalingen frem - super fedt synes jeg det er og anderledes.
Det skal helt sikkert bruges næste uge hvor min mand og jeg holder stor havefest.
- hvis der nu sidder nogle øko-miljø-natur-freaks og læser dette, så nej det er nok ikke skide smart i forhold til miljøet osv. Men det går sku nok...

- kan dog være lidt udfordrende når det blæser...
Abonner på:
Opslag (Atom)










