mandag den 29. august 2011

Hæklet læderstjerne

Jeg har hæklet en lækker læderstjerne.

Har tage to forskellige stk. læder, klippet ud og hullet med den hultang. Så er den blevet hæklet sammen og fyldt med lidt vat.

Synes den har fået et lækkert og råt udtryk.
- Flere er på vej.


torsdag den 18. august 2011

De gamle håndklæder har fået nyt liv

Jeg tog mig tid, den anden aften og fik syet et par penalhuse (dem kan man heller ikke få for mange af) og en pung. Jeg har fundet disse skønne gamle håndklæder hos min mor - og der er bare perfekte til genbrug. Super skønne farver og mønster, samtidig med at der er struktur i stoffet. Jeg har brugt nogle af mine neonlynlåse og lige tilføjet voksdug som foer.
Vupti!

søndag den 14. august 2011

Når rester bliver kunst

 Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ELSKER street-art.
Jeg kan godt lide det overraskende i gadebilledet, de små "lyspunkter" i en ellers tom, akitektonisk eller bare genkendeligt nærmiljø vi færdes i.

Når street-art så bliver udformet i materialer, som ikke umiddelbart passer ind i gadebilledet, giver et ekstra blikfang.

Jeg har fundet en masse hækle- og strik- "rester" frem, og syet dem tilfældigt sammen, hvorefter jeg har beklædt en af vores træer i indkørslen. Allerede da jeg satte det op, fik jeg en sjov snak med nogle af dem fra vejen om min street-art. Skønt!

IDE: Brug strikket og hæklet "rester" frem. Hækl nogle store grannysquares, køb hæklet mellemlægsservietter, brug stykker af gamle strikbluser, huer og vanter. Jeg har syet dem sammen på symaskine, og syet på i hånden.
i

lørdag den 6. august 2011

DIY "car-art"

 Jeg har fået lavet en lille samling af dutter til bilen. Tænkte at "Car-art" er passende at kalde det.
Som lovet har jeg også lavet en DIY, så I også kan lave dem.

Som noget helt specielt og enestående, kan min mand faktisk godt lide den med flaget. Så mon ikke jeg godt må sætte den på bilen...
Her sidder de på bilen.

DIY til min opfundne dut til bilen - "CAR-ART"
Der er gået lidt sport i det her hos mig - og kun fantasien sætter grænser.


DIY - hæklet dut

Jeg har brugt hæklenål 3, og hæklet med dobbelt bomuldsgarn.

1. Hækl 3 luftmasker, og saml dem til en ring med en kædemaske.
2. Hækl 8 fastmasker ned i ringen.
3. Hækl nu 1 fastmaske i en maske, dernæst 2 fastmasker i næste maske osv. ( 1-2-1-2-1 osv.)
= 12 masker
4. Hækl nu 2 enkelte fastmasker, dernæst 2 fastmasker i næste maske osv. (1-1-2-1-1-2 osv.)
= 16 masker
5. Hækl nu 1 fastmaske , dernæst to fastmasker i næste maske. (1-2-1-2-1 osv.)
= 24 masker
6. Hækl nu 7 fastmasker, dernæst to fastmasker i næste maske omkredsen ud (1-1-1-1-1-1-1-2-1-1-1 osv.) = 27 masker.
7. Hækl nu 11 runder med fastmasker (ingen udtagning). Afslut og hæft ende.
8. Pynt nu "dutten".

God arbejdslyst!