søndag den 29. august 2010

At tage sig tid...til tasker

Jeg har taget mig tid til at være kreativ og har lavet et par bestilte tasker.
Lektierne ligger og venter, og der har de ligget godt! (Det må blive i aften...). Skønt at fordybe sig i det kreative, om så det blot er for en stund, nu arbejdet tager rigtig meget tid her i skoleårets start.

To landkorttasker færdige + et penalhus, og kommer med posten en af dagene.

- laver gerne flere...

lørdag den 14. august 2010

Hultang, hækling og papir...

Så er mit lille prøve projekt færdigt...

Hmm... ret flot egentlig, men også ret svært at lave trods den lille mængde af håndarbejde det har krævet. Sådan noget pap er sku ikke så smidigt, som garn og stof er, derfor har det været lidt svært, men værre er det nu heller ikke. :-)

Havde tænkt at mine 5. kl. elever skulle lave en sådan, men... måske bare hækle rundt om hver femkant og så sy dem sammen. Tror det at hækle dem sammen, vil være motorisk svært for dem. Men det må tiden vise.

tirsdag den 3. august 2010

Karry og knapper



Jeg fandt et par nøgler uldgarn, i den fedeste karryfarve. Det er blevet til en varm halskrave. Jeg har strikket i perlestrik på pind 9. (skiftevis ret og vrangmasker, pinden efter skal dette blot være modsat. Dvs. at ret og vrang maskerne ligger forskudt). Derefter har jeg hæklet en kant af fastmasker og derefter muslingemønster, med hæklenål 9. Jeg har fundet nogle mintgrønne (det kan man ikke se på billedet :-/) plastikknapper, som jeg har syet i. De kan godt gå igennem maskerne, uden at det har været nødvendigt at strikke knaphuller. Halskraven måler 20 cm x 75 cm, inkl. den hæklede kant. Jeg har slået 20 masker op.

Baggrundspapiret er fra PIP studio, og købt hos TanteGrøn i Odense.