lørdag den 16. november 2013

Linser på menuen

Umiddelbart lyder det IKKE tiltalende, at spise linser, men men men... det smager helt fantastisk.

Vi har udfordret os selv herhjemme og har nu i en periode skåret kraftigt ned på brød, pasta og ris. Det er næsten ikke eksisterende i vores madlavning, og overraskende nok, savner vi det ikke.
 
Når man nu tager det fra, skal der jo noget andet til, og vi er "hoppet" på linserne. Det er dem som er sundest (hvad vi kan læse os til). Den ene opskrift vi laver ofte er linsebøffer, som I får herunder.
 
Jeg vil gerne understrege, at vi på ingen måder er helsefreaks, superkokke eller andet ekstremt. Vi er blot en helt almindelig familie, som er bevidst om det vi putter i munden, det meste af tiden... Der er stadig, og netop derfor, plads til alt det mindre sunde. For os giver det en mere naturlig balance, og nydelsen af "det usunde", bliver absolut ikke mindre. Vores store dreng, spiser dem med velbehag og den mindste øver sig stadig.
 
 





LINSEBØFFER:
 
Ingredienser
 
300 g grønne kogte linser
2 fed hvidløg
2 forårsløg finthakket
4 spsk. soyamel
1/2 dl havregryn
2 tsk. spidskommen
2 tsk. koriander
3 spsk BBQ-sauce
2 spsk hakkede soltørrede tomater
2 spsk olivenolie
 
Det hele blandes godt sammen til en sammenhængende fars, og formes til bøffer. De lægges på en bageplade med bagepapir.
 
Bages på 200 grader varmluft i ca. 20 minutter.
 
Velbekomme!

3 kommentarer:

  1. Yum, hvor lækkert :D Linsebøffer er nice.

    - Anne

    SvarSlet
  2. Ser super lækkert ud :)
    Men hvad er Soyamel, og kan man evt. Bare bruge alm. mel?

    SvarSlet
  3. Hej From - du kan sagtens bruge alm. Mel. Det plejer jeg.
    God søndag. AD

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails