søndag den 1. september 2013

Strikke - terapi



Jeg er startet op med arbejde efter en dejlig, tiltrængt sommerferie (som så mange andre), og det synes jeg er super hårdt. Til jer der ikke ved det, så arbejder jeg som folkeskolelærer, og det kan godt defineres som sæsonarbejde. Ferier hvor der 100% afslapning, og perioder med mere at lave end godt er.

Jeg ved, at dette kan få rigtig mange op af stolen, og sætte en masse diskussioner i gang.
Det er ikke meningen med dette indslag - overhoved ikke. Det jeg gerne vil komme frem til er, at jeg føler mig udfordret og presset på et niveau, hvor jeg ikke selv kan finde ro og styrke til at nyde hverdagen.

I år er jeg nok meget mere opmærksom på mig selv, end jeg har været tidligere. Jeg føler mig så utilstrækkelig, jeg når ALDRIG alle tingene på min to-do liste, og føler mig frustreret og "ikke god nok". Dette er følelser og tanker, som jeg ved er irrationelle, men svære at ignorere.

Som lærer, er det en kunst, at vide hvornår "nok, er godt nok". Vi kan altid gøre mere og mere, bedre og andreledes, men det er også vigtigt at have sig selv med. Jeg er på sin vis perfektionist, og så alligevel ved jeg at det jeg gør er godt nok. Så hvorfor denne frustration??

Jeg er altid i et stort dilemma. Min kreative side, som indeholder en masse ideer og projekter jeg får startet på og kræver en del for at udføre. Og så min perfektionistiske side, som kræver, at jeg skal gøre tingene perfekt. Hele tiden bedre og med tjek på det hele.
Kan I se det? ikke nemt... Når jeg har fundet balancen og evt. kan fortælle hvordan, skal jeg nok skrive igen.

Indtil da har jeg besluttet, at "give mig selv" en halv times STRIKKE-TERAPI hver dag. I ved, at når man strikker, slapper man af på en helt speciel måde. Tiden flyver og det samme gør tankerne.
Jeg vil lade tankerne flyve, og se om de lander et godt og roligt sted...

5 kommentarer:

  1. God idé :) det er vigtigt at få hjernen med. Vil kopiere din meditations-strikke-pause jf mit eget blogindlæg tidligere i dag.

    SvarSlet
  2. Sjovt, jeg holder også en hæklepause hver dag, lige for at få slappet lidt af efter jeg kommer hjem og inden aftensmaden skal laves :)

    Btw. ved jeg hvordan du kan nå tingene på to do listen... Lav en kortere liste ;) Det virkede for mig :p

    SvarSlet
  3. Brugte rigtig meget hækling da jeg var super stresset. Det er kun en god idé at du sætter en halv time af hver dag til at komme ned i gear.

    SvarSlet
  4. Kender det alt for godt. Super ide med en strikkepause. Bliver nok nødt til at kopiere det ;)

    SvarSlet
  5. Tak for kommentarene. Jeg er, på trods, rigtig glad at jeg ikke er alene med følelsen. Lisbeth, har læst på din blog, og hold da op for en "tur" du har været på, og som jeg kan forstå er langt fra færdig.

    Jeg får virkelig nydt min strikketid...

    AD

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails