Efter lang tids mangel på ro og orden i vores soveværelse, har jeg nu fået givet det en tiltrængt makeover.
Med få ændringer, lille økonomisk udgift og få timers arbejde, har vi nu fået et skønt soveværelse, der er roligt og indbydende. Nu er der en sammenhæng i valg af farver, former og materialer.
Før: gul reol med rod, hvide vægge, div. på gulvet og nusset sengelamper.
Efter: en svag rosa væg, nye sengelamper i støvet mørkegrå, Dots knager i træ, broderibilleder på væggen, natur i vinduet og så er der ryddet op.
Ved at sætte få grene i en vase i vinduet, tager man lidt af naturen indenfor, og det er med til at give ro.
I vinduet står også to fyrfadsstager, som er med til at give hygge.
Knagerne er af træ, og giver en ro og forbindelse til naturen. De hænger flot og "tilfældigt" på væggen, og har selvfølgelig en praktisk dimension, så vores tøj ikke ligger smidt ved siden af sengen.
De to skamler er gamle og fra min mormor, de er perfekte til af lægge tøj på.
Broderierne kommer til sin ret ved siden af knagerne. Stoffet har en svag lysebrun farve, som nok er kommet med tiden, men nu passer det så godt til de andre brune farver i rummet.
Sengelamperne virker ikke så hårde i farven, da de er mørkegrå, og dermed i harmoni med resten af værelsets farvevalg.
- Det vigtigste rum er nu også en af de dejligste rum at være i -

Hvor er det blevet hyggeligt. Sov godt :-)
SvarSletDet ser godt ud. :o)
SvarSlethilsen Mona
Dejligt med makeover! Den nye udgave ser lidt mere rolig ud. Personligt ser jeg frem til, at vi på sigt får et soveværelse der ikke OGSÅ indeholder børneværelse, kontor, pusleplads osv. Men med to værelser er der ikke så meget at gøre med...
SvarSletKh Marianne
Jeg nyder at følge alle dine gode ideer på din blog!
Hej Marianne, Mona og wannabe husmor - tak for de søde ord! det varmer.
SvarSletGod dag...
Miss AD