onsdag den 30. maj 2012

Mit største ønske

... det er virkelig svært... (tænker)... (jeg tænker stadig)....
Det er egentligt tankevækkende, men også ok, er det ikke?

Jeg har snart fødselsdag, og som kommende 38 årig, har jeg virkelig svært ved at finde noget, jeg ønsker mig. Har altid undret mig over manglende ønsker fra mine bedsteforældre og nu mine svigerforældre og mor. Det burde da først være om en del år, at min ønskeliste ligner den, som jeg har vist her ovenover.

På den anden side, så er jeg LYKKELIG og mangler ikke noget. (Må man godt sige det højt, uden at det er til at rulle øjne af?). Nå, men sådan har jeg det.

Som de fleste nok har lagt mærke til her på bloggen, så går det ikke for hurtigt med at være kreativ og finde på. Det er ikke fordi, jeg mangler ideer - næ, jeg mangler TID.

Det er da det, det jeg ønsker mig aller mest. TID... ja, vær' kreativ og pak lidt tid ind til mig. Så vil jeg blive rigtig glad. Tid er jo mange ting. For mig er det - "slow living", ikke skulle noget bestemt, nyde øjeblikket uden at skulle yde noget bestemt, blive fyldt med oplevelser, der kan inspirere og give stof til eftertanke, og at kunne forkæle sig selv og være sammen med dem man holder aller meste af.

Uden at virke for "langhåret", så er det faktisk sådan jeg har det.


4 kommentarer:

  1. Kunne ikke være mere enig ... Ja tak til Tid!!!

    SvarSlet
  2. Også jeg tilslutter mig...tid ønsker jeg mig også!

    SvarSlet
  3. Så ønsker du dig fx: at de lavede en skøn aftensmad til jer og kom med.. rengøring, at de tog dine drenge et pr timer på en gåtur eller legeplads.. osv.. DET må da være TID :)
    Specielt den med aftensmaden -tænk om den kom "flyvende" og man bare skulle sætte sig..

    SvarSlet
  4. Lene det er lige netop det jeg ønsker mig. Tiden er en svær en... har lige været i Paris, hvor tiden for mig og min mand var en helt anden. Skønt...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails