tirsdag den 1. februar 2011

Hvad er du en pige, tøs, dame?


Jeg er nået en alder... allerede her lyder det ikke lovende, vel? Men jeg er åbenbart i en alder hvor jeg "pludselig" har fået en anden betegnelse, og jeg skal være den første til at indrømme, at det falder mig lidt svært at acceptere.
Mine veninder og jeg har talt om det, diskuteret det, lavet sjov med det og altid endt med det samme resultat - vi er ikke damer, men nærmere piger eller tøser. Det kan vi selvfølgelig godt blive enig om, men så er det altså her at omverdenen ikke helt er enig.

Jeg vil så lige fortælle en lille sjov historie fra den virkelige verden. Den handler om fire DAMER...
Jeg var på cafe for lidt siden, med tre af mine kære kollegaer og veninder. Jeg befinder mig "ved baren" for at bestille en kaffe, og de andre sidder ved vores bord lidt væk. PIGEN bag disken spørger mig så hvor jeg sidder, og jeg svarer (samtidig med at jeg peger) "der nede", hvorefter hun siger "NEDE VED DAMERNE!" Jeg kigger på bordet med mine jævnaldrende veninder/kollegaer og derefter på PIGEN, og svarer med et lille overbærende smil "Ja, ved damerne...".

Så er det jeg tænker "HVOR KOM DET FRA!". Det er ikke længe siden, at jeg stod ung og smilende bag baren, og lavede kaffe på en cafe. Jeg er da frisk, følger moden, har en rimelig krop (til trods for at der er kommet to stædige børn ud af den), jeg har ingen skavanker og er heller ikke gammel, som i gammel gammel.

Hmm... mine veninder og jeg vil nok holde fast på vores mange mange år endnu, til trods for omverdenens helt forkerte måde at betegne os på.
Hvad er du?

8 kommentarer:

  1. Hej AD
    Know the feeling..
    Jeg er helt klart i 'dame'-afdelingen.. Altså lige bortset fra når jeg er sammen med 'tøzerne'.. Min mand driller mig og siger det er bedre at blive kaldt 'Dame' end 'kone'..bare tænk på 'Damernes Magasin' i Korsbæk... Dér havde byens koner ingen adgang..

    Nå, men jeg er i hvert fald ikke en af 'pigerne', som jeg af og til tolker som stærkt nedsættende - når fremsat af mænd med dårlig attitude.. Så måske er jeg slet og ret : KVINDE!

    SvarSlet
  2. Quinde! Og pike inni meg, årene har ikke stått stille, så de fleste vil vel si at jeg er blitt en dame?

    SvarSlet
  3. Bare vent til buschaffør spørger om det skal være pensionistbillet hi hi .

    SvarSlet
  4. Sjovt og lidt tankevækkende indlæg.
    Jeg er vel lidt af det hele. Men jeg har i mange år ikke brudt mig særligt om "dame", da jeg ikke syntes at jeg var sådan... en med lilla opsat hår og fin nederdel med matchende sko.

    Nu synes jeg at have forliget mig med ordet og tillægger det lidt humor, som du nok også kom til på caféen.

    En kone er sådan en med forklæde på - og jeg ved godt at hun er en gift kvinde, men sådan er mit indre billede.

    Så.. kvinde, mor, dame, pige, tøs, kæreste, kone... det er mig

    SvarSlet
  5. Herligt indlæg og i det hele taget en herlig blog. Jeg er hermed din seneste følger/fan.

    //Varmest, Rikke-Louise.

    Kom gerne og besøg mig på prikkelangstrompe.com.

    SvarSlet
  6. Jeg er en pige.. Dame - åh, hvor er rollatoren!

    Men ellers må det være KVINDE! ;)

    SvarSlet
  7. Jeg er helt klart en dame (men kun hvis du spørger min yngste...)
    Pyt skidt - for det meste ser jeg en glad pige, når jeg kigger i spejlet :)

    SvarSlet
  8. Midt i damedebatten glemte jeg det helt: Piet Hein gruk´et er bare så velvalgt på sådan en krea-blog.
    Hold da op en masse fine ting, du laver - en blog til stor inspiration!
    God weekend!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails